Aclima FleeceWool Halsedisse
Varm og lækker halsedisse fra norske Aclima. FleeceWool er et virkelig komfortabelt og varmt materiale, som består af 100% merinould. Du kan benytte den som en regulær halsedisse, men på de meget kolde dage kan du med fordel trække den over hovedet som en improviseret balaclava.
FleeceWool Headover er rigtig varm og blød, og du skal slet ikke bekymre dig om hvorvidt den kradser som dine gamle uldtrøjer. Fibertykkelsen på merinoulden er nemlig på blot 19,5 micron, så der er ingen risiko for irritation.
Merinoulden er meget fugttransporterende og temperaturregulerende, du kan altså holde varmen uden at koge over. Derudover har uld den fantastiske egenskab, at det er naturligt bakteriehæmmende. Det vil sige, at der skal meget til, før den begynder at lugte. Selv hvis det skulle ske, at halsedissen trænger til en vask, så kan du i de fleste tilfælde nøjes med blot at hænge den udenfor og lufte, før den er klar til brug igen.
Derudover varmer ulden stadig når den er våd!
Aclima FleeceWool Headover er altså et super alsidigt og brugbart stykke stof, som passer til enhver kølig outdoor-aktivitet.
Du skal være hjerteligt velkommen til at kigge forbi vores butik i Holbæk, for at prøve denne halsedisse, eller noget andet i vores store outdoor sortiment. Vi har ikke alle varer på webshoppen endnu, så udvalget i butikken er markant større. Tøv endelig ikke med at ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål eller andet
- 100% Merinould
- Blød og komfortabel
- Fugttransporterende
- Temperaturregulerende
- Bakteriehæmmende