Fuza Wool Alp Sweater, Uldtrøje
Danske Fuza Wool's Alp Sweater er en lækker uldtrøje i 100% merinould fra New Zealand. Trøjen har et klassisk nordisk design med et flot mønster.
Fuza Wool lægger stor vægt på etisk produktion. Den New Zealandske uld bliver sendt til Nepal, hvor sweateren håndstrikkes efter Fuza Wool's design og mønstre. De nepalesiske arbejdere har gode arbejdsvilkår, og denne jobskabelse i Nepal er nødvendig, hvis der skal ske en udvikling i befolkningens levevilkår.
Lige netop merinould fra New Zealand er valgt, da det er noget af det blødeste uld der findes. Uldens fibertykkelse er altså så lille, at det hverken kradser, klør eller irriterer huden.
I forhold til bomuld og syntetisk stof har uld nogle klare fordele. For det første er uld hydrofilt, hvilket betyder at det suger vand. En uldtrøje er dermed meget fugttransporterende, og ulden kan suge helt op til 35% af sin egen vægt, før den virker våd! Derudover bibeholder uld sin varmende egenskab når det er vådt, hvilket gør en kæmpe forskel for din varme, hvis du skulle ende ude i et regnvejr.
Merinould har grundet sin specielle struktur rigtig mange små luftfyldte hulrum. På den måde får ulden de isolerende egenskaber, som holder dig varm.
Den nok smarteste funktion ved uld er, at det er naturligt bakteriedræbende. Du kan altså have sweateren på i rigtig lang tid, før den begynder at lugte bare en smule. Ofte behøver man blot hænge trøjen ud og lufte, før den er klar til brug igen. Skulle det alligevel ske, at trøjen skal vaskes, så kan du læse en guide til, hvordan du undgår at ødelægge ulden
HER
Da uld har et højt keratinindhold, er det ikke så letantændeligt som bomuld for eksempel.
Alt i alt er der tale om en virkelig fed uldsweater, som er varm, komfortabel, lugt-resistent og etisk produceret.
- 100% merinould fra New Zealand
- Flot design
- Fugttransporterende og temperaturregulerende
- Antibakterielle egenskaber
- Håndstrikket i Nepal af arbejdere med fair vilkår