Frozen Range 3-in-1 Parka
Frozen Range 3-in-1 Parka er Patagonia's varmeste vinterjakke, samtidig med at den er utrolig alsidig. Parkaen består af to separate jakker, som du kan lyne sammen eller benytte hver for sig.
Yderst er en skaljakke, som er lavet med en vind- og vandtæt tolags Gore-Tex membran. Udover at holde vand ude, så er membranen også åndbar, så fugt dannet indvendigt kan slippe ud. På den måde holdes du også tør indefra. For at øge vandtætheden er skallen DWR-behandlet (Durable Water Repellent).
Skaljakken er lavet af 100% genanvendt polyester, og har to håndlommer med fleecefor samt en indvendig lynlåslomme.
Inderjakken er en 700 fill-power dunjakke, som sørger for at holde dig varm i kulden. Dunene er 100% genanvendt og kommer fra andre dunprodukter, som bare skulle smides ud. Dunjakken har to håndlommer, en indvendig brystlomme og en indvendig drop-in lomme.
Du kan altså benytte Frozen Range Parka på tre forskellige måder alt efter vejret. Er det vådt men ikke så koldt, kan du nøjes med skaljakken. Hvis det derimod er koldt og tørt, er dunjakken optimal. Til slut kan du lyne dunjakken fast under skaljakken, for at opnå den ultimative beskyttelse mod vejret. Netop fordi dunjakken fastsættes under skaljakken, føles det som en normal jakke og ikke som to separate jakker. Komforten er altså rigtig høj.
Frozen Range 3-in-1 Parka er Fair Trade certificeret, hvilket sikrer en fair løn og anstændige arbejdsvilkår for medarbejderne i produktionen. Derudover er den også bluesign godkendt, hvilket hjælper Patagonia til at opretholde en så miljømæssig og menneskelig skånsom produktion som muligt.
Yderjakke- 100% genanvendt polyester
- Vandtæt og åndbar Gore-Tex membran
- Håndlommer m. lyn
Inderjakke- Genanvendt dunfor
- Fillpower 700
- Håndlommer m. lyn