Patagonia Waxed Canvas Tote Taske
Patagonias Waxed Canvas Tote er en super smart 2-i-1 taske på 27L, som både er en mulepose og en rygsæk. Du kan dermed bruge den i mange forskellige situationer. For eksempel kan den være din rygsæk til skole, arbejde osv. eller dit indkøbsnet i supermarkedet.
Tasken er lavet af 100% Cotton in Conversion kanvasstof og er behandlet med Halley Stevensons EverWax Olive, som er en plantebaseret og paraffin-fri voks, der laves af affaldsprodukter fra fødevareindustrien. Tasken er derfor utroligt slidstærk og vandafvisende.
Patagonia er meget miljøbevidste, og det er netop grunden til at de har valgt nøjagtig denne bomuldstype. Cotton in Conversion betyder nemlig, at bomulden kommer fra gårde, som er i gang med at omlægge helt til økologisk produktion. For at få den økologiske certificering, skal gårdene igennem en overgangsperiode. I denne periode skal de dog stadig leve op til alle kravene for økologisk produktion. Ved at vælge Cotton In Conversion støtter Patagonia altså gårdene, og gør det mere attraktivt at omlægge til økologisk produktion.
Der er både en indvendig og en udvendig lynlåslomme, så du kan opbevare småting og altid have hurtig adgang til dem. Der er to sæt stropper, et til rygsæk-funktionen og et andet til mulepose-funktionen. Når du bruger tasken som en mulepose, kan du pakke skulderstropperne væk, så de ikke hænger og dingler.
Tasken er Fair Trade certificeret, hvilket sikrer en fair løn og anstændige arbejdsvilkår for medarbejderne i produktionen.
Du er velkommen til at kigge forbi vores butik på Ahlgade i Holbæk, hvis du vil se denne taske eller noget andet i vores store sortiment. Har du spørgsmål eller lignende, må du endelig ikke tøve med at ringe eller skrive til os
- 2-i-1 rygsæk og mulepose
- Perfekt til hverdagen
- Miljøbevidste materialer
- Vandafvisende voksbehandling
- 27L
- Lynlåslommer
- Fair Trade certificeret